Nordic Game Day – fucker med hjerner! (DK relevant)

Nysgerrighed er grundlaget for oplevelse, læring, udvikling og færdigheder. For nogen er det naturligt, for andre er det lidt sværere, det samme gælder drømme, ambitioner og fantasi.
Nogen drømmer om en bedre verden, andre drømmer om at få et nyt net i fodboldmålet. Fælles for dem er, at de drømmer om det deres referenceramme eller vilkår tillader dem. Er dine rammer præget af fodbold vil din nysgerrighed måske begrænse sig til det. Er dine rammer præget af viden om verden, vil din nysgerrighed ofte følge det.
Det er lidt simpelt sat op, men ikke desto mindre er det et faktum, at dine rammer og vilkår stadig har stor indflydelse på ambitioner, drømme og muligheder.

Folkebiblioteket handler om lighed – lige vilkår uanset din baggrund. At alle får muligheden for at få opfyldt deres nysgerrighed eller at lære nyt fordi de har lyst, ikke fordi der er nogen der siger at de skal.
Det kræver at man fucker med folks hjerne!
Litteratur kan fucke med folks hjerne, det giver nye perspektiver på livet, nye tankestrømme, ny viden, identifikationer og meget mere. Men hvad nu hvis man ikke kommer fra et hjem, hvor der læses ret meget?
Er vejen til nysgerrighed så, at man skal læse bøger?

Børn og unges medievaner i dag, især forbruget af spil, er noget folkebiblioteket kan blive bedre til at invitere indenfor i. Nysgerrighed kan have mange former, og at spille spil eller at lege med teknologi kan være en afgørende faktor. Fascinationen er ikke bare af en skærm, det er i mange tilfælde en fascination af smukke, storslåede, vidunderlige, fantastiske verdener med hjernevridende historier, interaktion og meningsfulde valg. Spil giver mulighed for at drømme, at bruge fantasien til at tænke i nye perspektiver, præcis som litteratur.
kollage
Det handler ikke om at erstatte det ene med det andet, men om at få medierne til at spille sammen så alle får lige muligheder. Et godt eksempel er udlånet af Minecraftbøger, en kombination af to medier i bogform skabt af en fuldstændig vanvittig nysgerrighed på et computerspil. Det rammer højt og lavt, på tværs af vilkår fordi det er en del af en referenceramme.

Nordic Game Day er en nem mulighed for at fucke med folks hjerne. En dag hvor man kan skabe sammenhænge mellem den analoge og den digitale verden. Nysgerrighed på hvordan robotter, spil, gadgets eller andet virker, kan føre til viden, læsning, kammeratskaber, samarbejde og relationer. Det gør det ikke nødvendigvis, men det kan være en indgang for nogle.

Nordic Game Day kan skabe magiske oplevelser, møder mellem mennesker, nervepirrende situationer og ikke mindst nysgerrighed på og opdagelse af, hvad medier i virkeligheden kan bidrage til hinanden.

Vi bruger dagen til at skabe sammenhæng mellem makerkultur og spil. 3D print fra Minecraft, Augmented Reality sandkasse, at styre en computer med bananer med Makey Makey og alt muligt andet sjov. Nogen kommer bare for at spille, nogen kommer for at læse bøger, nogen kommer for at konkurrere, nogen kommer for at være, nogen kommer for at se analoge/digitale gimmicks.
Fælles for dem alle er, at de opdager noget nyt. Noget der måske fucker lige præcis nok med deres hjerner til at skabe nysgerrighed.

Af: Sonny Hansen / Vigerslev Bibliotek

This entry was posted in Denmark and tagged . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s