Mere end Game Over – En blog om elektroniske spilkonkurrencer (DK relevant)

20161022_132835

Velkommen til mit blogindlæg, hvor vi skal se nærmere på det at bruge de elektroniske spil og selv definere rammerne, når vi spiller og dyster med og imod hinanden. Det er mit mål, at du fremover vil se nye muligheder for spillene – også efter de er gennemførte. Forhåbentlig får du lyst til at deltage i spilevents som arrangør eller som spiller, i hvert fald får du her et indblik i min spilverden, som rummer universer med udfordringer og oplevelser.

Når vi spiller spil, så tager vi på udflugt
Spilleglæde går hånd i hånd med lysten til at udforske. Både når vi går på opdagelse i spiluniverser, men også når vi udfordrer vores egne evner og vil se, hvor gode vi reelt er til det vi holder af. Kan vi blive bedre? Kan vi nå et sted hen, hvor vi ikke har været før og kan vi komme derhen før andre?

Mange nyere spil vil gerne gennemføres og vil gerne fortælle en historie. Men det er typisk rejsen der er den spændende. Og hvad når spillet er gennemført? Hvad når hovedkarakteren i spillets historie har opnået sit potentiale og er nået i mål, men gameren der sidder på den anden side af skærmen stadig gerne vil mere?
Når spillet har takket for kampen, kan vi stadig have lyst til at fortsætte; sammen, med og imod hinanden.

20160924_122228

Det er her at konkurrencer spiller op til nye sociale eventyr. Handlingen i spil er ikke altid den man får serveret, handlingen er aktiv, ja en interaktiv del af spillet. Lysten til at blive bedre, kan forstærkes af et fællesskab. Det ser vi også indenfor andre aktiviteter: Det er for eksempel sjældent sjovt at sparke bolden op ad muren alene, hvorimod en fodboldkamp, dér kan vi udtrykke vores kunnen. Min pointe er, at det er i fællesskabet den reelle rejse finder sted. Det er når vi mødes, og når vi spiller spillet sammen, at vi oplever noget større end spillet selv.

20161021_173833

Spiltyper
Fælles for spillene er, at de er kønsløse og uden hverdagens ret så kedelige krav. Alle kan være med. Der er mange typer af spil, nogle spil lægger op til at vi deler én controller og sammen finder frem til slutningen. Andre spil lægger op til, at vi sidder ved hver vores skærm og finder hinanden i et online scenarie. De rammer spillet sætter er fælles for alle, og hvem du er, er en gamer der udfordrer spillet, spillerne og dig selv.

Der er fantastisk mange andre typer af spilopstillinger, men der er ét benspænd som gør, at jeg vil gå en ekstra mil for at oplevelsen skal sidde lige i skabet. Det benspænd finder vi i de spil, som før nævnt, hvor handlingen udføres frem for serveres. Det er de spil, hvor man kan have svært ved at vide om oplevelsen er på skærmen eller i lokalet. Spil, hvor man styrer situationen med hænderne, men må stå på tåspidser, for at kunne være i sig selv.

Hvordan får vi de spiloplevelser?
Spillene skal udvælges. Og arrangerer du en turnering, så mærk efter, hvilken stemning du brænder for. Jeg brænder for de klassiske spil, dem hvor grafikken er minimalistisk og gameplay er essentielt. Derfor arrangerer jeg både europamesterskaberne i Tetris og DM i PONG. Jeg elsker instant action (også kaldet casual gaming) og kan rigtig godt lide at presse spillerne til det yderste.

Når vi afholder Tetris turnering står publikum på den anden side af spillerens skærm. Det betyder, at når spilleren kigger op, så ser spilleren os. Det spilleren selv ser på skærmen, det er projekteret op på et lærred bag spilleren. Egentlig ser vi som publikum på det lærred, der er sat op bag spilleren, men i det øjeblik spilleren rejser sig op fra møblet, i det øjeblik spilleren indser at førstepladsen er sikret, der står publikum klar med et kæmpe bifald.

Det er et godt tip, at snakke med deltagerne forinden. Du ved noget om de fysiske rammer og det lavpraktiske, og de ved noget om spillets indhold og spillernes forventninger. Jeg ser mig selv som arrangør og spillerne som deltagere. Hertil gør jeg mig også overvejelser om, hvilket format der skal bære konkurrencen, altså synes jeg at “alle mod alle” er et godt format eller om “do og die” er det mest passende, hvor det typisk kun er vinderen af hver runde som går videre.

Når jeg afholder konkurrencer, så bruger jeg appen: “My bracket” på en ipad. Denne app arrangerer selv en tilfældig rækkefølge og giver også et fair wildcard, hvis det er nødvendigt. Der er også mulighed for at lave et andet format med “losers bracket”, som giver folk en ekstra chance.

Online i lokalet
På Vangede Spilbibliotek ser jeg mange spille browserspil. De spil skal ikke downloades først. De er gratis og stadig på et niveau og med en simplicitet der gør, at jeg mellem bogopsætninger stadig fanger glimts af genialiteter. Min oplevelse er også, at spillere gerne vil fortælle om spil.

IO spillene er især populære. Her er tre spil, som næsten er tændte konstant.

http://www.agar.io
Spillet der for alvor sparkede io spillene ind på vores bibliotek og blev anerkendt af andre end indskoling og tweens, da det kom med i Netflix Original Serien: House of Cards.

www.slither.io
Du kender sikkert “Snake” fra Nokia telefonerne. Det gør landets unge i hvert fald, bare i en online udgave. Det er enormt populært og virkelig sjovt.

www.diep.io
En af vores unge gæster på Vangede snakker ikke så forståeligt dansk, endnu, men han har ivrigt fortalt om dette spil. Det lader sig bedst forklare, hvis man spiller det sammen og peger på skærmen. Det minder om en kombination af Tanks og Asteroids.

samling-til-blog

Nordic Game Day
Endelig kommer næste NGD! Her er dagen, hvor alle biblioteker har muligheden for at sætte ekstra fokus på spil. Vi har valgt, at slither.io skal fylde landets skærme. Og med god grund. Slither er lige til, det er gratis og der er altid nogen som kender regler og styring. Fordelen ved denne dag er, at vi er fælles om eventet. Du kan skrive til os, hvis du gerne vil have gode råd og du kan skabe en oplevelse på biblioteket, som resten af Danmark gerne vil høre om.

20160913_111249

Inspiration: På Vangede Spilbibliotek ser vi filmen “Man vs Snake”. Det er en ny dokumentar om 80er spillet Nibbler, der er arkadeverdenens version af Snake/Slither. Hvis du ikke har mulighed for at få rettigheder til at vise den, så kan du se den som research på Netflix for tiden. Vangede går også old school og har skaffet nogle Nokia telefoner. Jeg har ikke kunnet skaffe nok telefoner og SIM-kort til at lave et DM i Snake denne gang, men det kommer nok til næste år. Vangede får også besøg af arkadehallen “Bip Bip Bar” fra Nørrebro. Efter “Man vs Snake” skal gæsterne prøve kræfter, og se hvor mange point de selv kan få i spillet Nibbler.

Slangen i Vangede
Vi skal naturligvis også spille Slither.io! Min tanke er at afholde to typer konkurrencer. En klassisk konkurrence, hvor jeg er dommer, og så en konkurrence jeg vil beskrive her:

Dette format kalder jeg for “Highscore Hunt”. Highscore Hunt er meget selvkørende, også for de biblioteker, kulturhuse osv. som ikke har ekstra mandskab på.

Der afsættes 1 time.
Spilles på 3 PC’ere (efter forventet antal spillere: 10+)
Lad køkulturen herske.
Man skiftes og må gerne gå bagom i køen for at spille flere gange.
Spillerne får udleveret en seddel, hvor de kan skrive deres highscore ned.
Næste person i køen skriver under på, at highscoren er den rigtige.
Osv.

OBS!
Du kan også bruge dette format til månedlige konkurrencer. Meld ud, at man kan deltage i et udvalgt spil hele måneden og for at deltage, så skal man tage et billede af sin score med sin telefon og vise til personalet (eller sende som email). Sæt fx et lille logo i hjørnet af skærmen.

Forhåbentlig har bloggen her inspireret og motiveret til en masse spilleri rundt omkring. At spille er en aktivitet som samler folk og får en populær kultur ind på bibliotekerne. Indledningsvis skrev jeg, at når vi spiller, så tager vi på udflugt og det er sjovest at rejse når vi deler rejsen med andre.

– Men lad mig tilføje: Når vi konkurrerer, så er der nogen som får lov at vise vejen.

Links til det som er blevet beskrevet i bloggen:
Arkadehallen i København: www.BipBipBar.dk
DM i PONG: www.dmipong.dk
EM i TETRIS: www.facebook.com/TetrisEuropeanChampionship
Man vs. Snake dokumentar: www.manvssnake.com
My Bracket til afvikling af konkurrencer: https://itunes.apple.com/us/app/my-bracket-tournament-manager/id570129169?mt=8
Vangede Spilbibliotek på Facebook: www.Facebook.com/VangedeSpilbibliotek

Omtalte spil:
www.agar.io
www.diep.io
www.slither.io

Af: Chrisstoffer Daniel Paluszewski, Kulturvejleder på Vangede bibliotek

Posted in Denmark, Inspiration, Uncategorized | Tagged , , | 1 Comment

Nordic Game Day Competition Prizes!

oneplus

This year the main prize for the Nordic Game Day Competition is a new OnePlus 3 smartphone (value 400 euros), courtesy of Palringo Finland.

palringoPalringo is the creator of the popular Palringo Group Messenger app. With over 27 million users across 350,000 user created social groups, Palringo connects users around the world to chat and play games. If you are interested, you can create a chat-group for your NGD event for free.

Creating a new group requires registration, but joining in existing chats doesn’t!

In addition to the smartphone, Nordic Game Day will donate one free board game or video game (winners choice, up to 100 euros) to the best player in each country. Winners will be contacted directly after the tournament. We will also send some smaller prizes for your local events, if you have registered your event before November.

More information about the Nordic Game Day Competition

Posted in Competition, Denmark, Finland, Games, Iceland, Norway, Sweden | 1 Comment

Nordic Game Day på Dokk1 (DK relevant)

Vi har været med siden 2009, hvor Siri Tidemann-Andersen fra Bergen bibliotek forsigtigt stak de første følere ud til en nordisk version af spildagen efter amerikansk forbillede og dengang, som nu, var der bare noget ovenud rigtigt i tanken om at sætte lidt fokus på spil i biblioteket!

Men det kan være svært at sætte fokus på et område der er så stort ,at det i dag gennemsyrer vores kultur og nærmest er noget alle er en del af!  Nogle selvfølgelig i større grad end andre, men lur mig om vi ikke alle har prøvet at spille et eller andet, det være sig brætspil, kortspil, computerspil eller noget helt fjerde og kan relatere til det at spille.

Hvor starter man så?

kollage

Der er et hav af muligheder. Man kunne starte med nogle af de mange gode dokumentarfilm der er lavet om spilkulturen i de sidste par år, eller måske trække på den aktuelle popularitet som E-sporten nyder, og lave turneringer eller oplæg fra nogle af de gode danske spillere der findes!

Måske kunne man invitere nogle af de gode Youtubere der beskæftiger sig med spil ind på biblioteket, og give dem mulighed for at møde deres fans og dele nogle af deres gode erfaringer med spilformidling.

Coding Pirates har netop modtaget 3.9 millioner Kroner af Tuborg Fonden til at udbygge deres fantastiske arbejde med at lære børn om IT og kodning på en kreativ og legende måde, de skal da med på spildagen, og vise hvordan man koder sit eget spil! Alternativt er der mulighed for at bruge nogle af de mange forløb der er lavet i forbindelse med det internationale Hour of code, til selv at sætte en hurtig aktivitet i gang (kræver kun et par computere og lidt hurtig søgning på nettet)

En hurtig og let måde at koble makerculturen med spil? Køb et par Makeymakey og inviter til workshop, hvor man selv skal lave sine controllere til nogle spil, her er alt muligt lige fra taster af frugt til en rigtig minecraft hakke til når man skal spille minecraft.

Samtidig er dagen også en rigtig god lejlighed til at invitere sine samarbejdspartnere og det lokale spilmiljø ind på biblioteket og synliggøre over for andre i spilmiljøet, at biblioteket er et sted, hvor spil bliver taget alvorligt på den sjove måde.

Her på Dokk1 bruger vi dagen til at gøre lidt ekstra ud af vores spilformidling, og forsøger at have noget både for børnene og for de voksne, både hver for sig og i fællesskab.

Vi har i samarbejde med lokale kræfter stablet et Aarhus Open i ‘Street Fighter 2’ på benene, her vil der blive spillet på arkade og gamle konsoller og forhåbentligt vil det være starten på en ny tradition.

Herudover vil der være mulighed for at opleve Coding Pirates, der kommer og præsenterer nogle af deres spil og laver en åben workshop, hvor man kan blive introduceret til, hvordan man selv kommer i gang med at lave spil. Der vil være mulighed for at prøve Hopspots i løbet af dagen og få pulsen lidt i vejret med deres kombination af fysisk leg og spil på iPad.

GOLD, der er en lokal gruppe af spiludviklere og spilentusiaster, kommer og spiller SMS pong og skaber stemning, og så er der et kreativt værksted der laver små figurer fra spilverdenen og naturligvis er der også mulighed for at spille lidt hyggeskak, bruge nogle af vores brætspil, deltage i den nordiske Slither.io konkurrence eller blot hygge sig på spilgaden.

pong

Rigtig god spildag til jer alle sammen derude!

Af: Steen Nielsen, Dokk1 Aarhus

Posted in Denmark, Inspiration, Uncategorized | Tagged | Leave a comment

Nordic Game Day på Aalborg Bibliotekerne (DK relevant)

Jeg har stået for afholdelse af Nordic Game Day på Aalborg Bibliotekerne i tre år nu, og vi har forsøgt os med lidt af hvert. Men fokus har gennemgående været på, hvad der er oppe i tiden.

De sidste to år har vi afholdt turneringer i ’League of Legends’ (LoL), et computerspil med 5 spillere pr. hold, et såkaldt MOBA. Fokus har været på det at spille sammen mod de andre, og se hvem der er bedst. Ønsket kom fra en gruppe af drenge der benyttede bibliotekets gaming pc’er til at spille sammen. Vi startede ud, uden egentligt at vide, hvor mange der ville komme, hvilken målgruppe eller hvordan reaktionen på turneringen ville blive hos holdene der dukkede op.
Omkring 40 unge dukkede op det første år, og vi fik meget respons fra de børn og unge der dukkede op, både før og efter – at vi som BIBLIOTEK ville stå for sådan en fed turnering var uhørt.
img_2656Det at vi kunne skabe rammerne omkring noget der virkelig rørte sig blandt børn og unge var ikke noget de her drenge var vant til, og der blev oprettet en kontakt til miljøet vi stadig nyder godt af. Ikke alle er blevet ved med at spille spillet LOL, men mange af de unge fik et indblik i, hvad biblioteket – igennem et event som Nordic Game Day – kan være: et tilholdssted hvor unge kan mødes og dele deres nørdede interesser for f.eks. computerspil.

Det jeg tror biblioteket i fremtiden skal bruges til – og netop en dag som Nordic Game Day kan bruges til – er at vise bibliotekernes tilbud frem for en gruppe af børn der normalt ikke ser biblioteket som et spændende sted at være. En af de specielle ting ved Nordic Game Day er selve lyden af titlen. GAMING – gaming er for mange et rum, hvor man kan undslippe skole, forældre og evt. sammen med ens venner udforske eller udfordre andre spillere og universer. Generelt bare have det sjovt med at spille et spil. Det er en af de ting man virkelig ikke skal undervurdere i mange børn og unges liv.

Gaming findes i mange former, uanset om man spiller med figurer, mobilspil som vi har set med pokemon go, eller online spil på pc, er der mange former for underholdning man kan have med de små pixels. Det at spille tager form på mange forskellige måder, men det at vi har været stedet, hvor man har samles og deltager i en turnering har været en rigtig sjov oplevelse for os som bibliotek. Drenge der normalt aldrig har besøgt biblioteket, medmindre forældre eller skolen har tvunget dem derhen, ser nu biblioteket som et sted, hvor man kan skabe gode oplevelser og relationer.

2016 – hvad er planen så nu?
I år spiller vi brætspil. Vi skal ikke lave det samme igen og igen bare fordi det virker, men i stedet prøve noget vi på biblioteket allerede gør, men på en ny måde og med nye metoder. Man kan sige at det at spille brætspil kun kan gøres på én måde, og det er korrekt – man har det sjovt med at spille med nye mennesker, og det er det vi vil forsøge at opfordre til. I stedet for at satse på de børn og unge der bruger vores pc’er, har vi i Aalborg allieret os med et allerede populært tilbud til mange, specielt studerende ved Aalborg Universitet, nemlig det der hedder spilhylden.

kombineret-braetspil

Spilhylden er en gruppe af brætspilsentusiaster der hver anden uge mødes på det lokale kultursted, Nordkraft, og spiller sammen. Omkring 200 deltager hver gang.

Det bliver sjovt. Jeg glæder mig. Og jeg forventer det giver alle en mulighed for at få lov til at opleve den hygge det er at spille brætspil med venner, familie, eller bare en gruppe af tilfældige sjove mennesker man lige har mødt.

For Aalborg Bibliotekerne er det hvad vi vil bruge Nordic Game Day den 19 November til. Spille med hinanden, med nye mennesker og hygge omkring dem som kommer indenfor i varmen med en kop kaffe og spiller et spil eller to.

Af: Kristian Jessen, Aalborg Bibliotekerne

Posted in Denmark, Inspiration | Tagged | Leave a comment

Board Game Donation from Enigma Distribution!

ngdgames
Enigma Distribution is a distributor of board games, toys and trend items. For Nordic Game Day they are generously offering the following two board games for organizations participating in the Nordic Game Day. Every registered organizer can order the following two games free of charge.
Important! Register your event to Nordic Game Day before ordering the games.

Order the games using this form before November 1st! 

Dobble (product link)
Winner of 26 Honors and Awards World Wide. Teaches observation and trains dexterity. Easy variant for children as young as 4 years. A game for all ages. Topseller at Amazon US Dobble is a simple pattern recognition game in which players try to find an image shown on two cards. Each card in Dobble features eight different symbols, with the symbols varying in size from one card to the next. Any two cards have exactly one symbol in common. For the basic Dobble game, reveal one card, then another. Whoever spots the symbol in common on both cards claims the first card, then another card is revealed for players to search, and so on. Whoever has collected the most cards when the 55-card deck runs out wins!

Codenames (product link)

The two rival spymasters know the secret identities of 25 agents. Their teammates know the agents only by their CODENAMES. The team compete to se who can make contact with all of their agents first. Spymaster give one-word clues that can point to multiple words on the board. Their teammates try to guess words of the right color while avoiding those that belong to the board. Their teammates try to guess words of the right color while avoiding those that belong to the opposing team. And everyone wants to avoid the assassin.
Also included in the order is a few sample sets of some games, an invitation to join Enigmas demonstration team and  a discount offer to buy board games through Enigma games.
Posted in Boardgames, Denmark, Finland, Iceland, Norway, Sweden | 2 Comments

Nordic Game Day – fucker med hjerner! (DK relevant)

Nysgerrighed er grundlaget for oplevelse, læring, udvikling og færdigheder. For nogen er det naturligt, for andre er det lidt sværere, det samme gælder drømme, ambitioner og fantasi.
Nogen drømmer om en bedre verden, andre drømmer om at få et nyt net i fodboldmålet. Fælles for dem er, at de drømmer om det deres referenceramme eller vilkår tillader dem. Er dine rammer præget af fodbold vil din nysgerrighed måske begrænse sig til det. Er dine rammer præget af viden om verden, vil din nysgerrighed ofte følge det.
Det er lidt simpelt sat op, men ikke desto mindre er det et faktum, at dine rammer og vilkår stadig har stor indflydelse på ambitioner, drømme og muligheder.

Folkebiblioteket handler om lighed – lige vilkår uanset din baggrund. At alle får muligheden for at få opfyldt deres nysgerrighed eller at lære nyt fordi de har lyst, ikke fordi der er nogen der siger at de skal.
Det kræver at man fucker med folks hjerne!
Litteratur kan fucke med folks hjerne, det giver nye perspektiver på livet, nye tankestrømme, ny viden, identifikationer og meget mere. Men hvad nu hvis man ikke kommer fra et hjem, hvor der læses ret meget?
Er vejen til nysgerrighed så, at man skal læse bøger?

Børn og unges medievaner i dag, især forbruget af spil, er noget folkebiblioteket kan blive bedre til at invitere indenfor i. Nysgerrighed kan have mange former, og at spille spil eller at lege med teknologi kan være en afgørende faktor. Fascinationen er ikke bare af en skærm, det er i mange tilfælde en fascination af smukke, storslåede, vidunderlige, fantastiske verdener med hjernevridende historier, interaktion og meningsfulde valg. Spil giver mulighed for at drømme, at bruge fantasien til at tænke i nye perspektiver, præcis som litteratur.
kollage
Det handler ikke om at erstatte det ene med det andet, men om at få medierne til at spille sammen så alle får lige muligheder. Et godt eksempel er udlånet af Minecraftbøger, en kombination af to medier i bogform skabt af en fuldstændig vanvittig nysgerrighed på et computerspil. Det rammer højt og lavt, på tværs af vilkår fordi det er en del af en referenceramme.

Nordic Game Day er en nem mulighed for at fucke med folks hjerne. En dag hvor man kan skabe sammenhænge mellem den analoge og den digitale verden. Nysgerrighed på hvordan robotter, spil, gadgets eller andet virker, kan føre til viden, læsning, kammeratskaber, samarbejde og relationer. Det gør det ikke nødvendigvis, men det kan være en indgang for nogle.

Nordic Game Day kan skabe magiske oplevelser, møder mellem mennesker, nervepirrende situationer og ikke mindst nysgerrighed på og opdagelse af, hvad medier i virkeligheden kan bidrage til hinanden.

Vi bruger dagen til at skabe sammenhæng mellem makerkultur og spil. 3D print fra Minecraft, Augmented Reality sandkasse, at styre en computer med bananer med Makey Makey og alt muligt andet sjov. Nogen kommer bare for at spille, nogen kommer for at læse bøger, nogen kommer for at konkurrere, nogen kommer for at være, nogen kommer for at se analoge/digitale gimmicks.
Fælles for dem alle er, at de opdager noget nyt. Noget der måske fucker lige præcis nok med deres hjerner til at skabe nysgerrighed.

Af: Sonny Hansen / Vigerslev Bibliotek

Posted in Denmark | Tagged | Leave a comment

Nordic Game Day 2016 – den danske arbejdsgruppe (DK relevant)

I år griber vi tingene en smule anderledes an. Vi har nedsat en lille arbejdsgruppe, som over de næste uger vil dele lidt af vores erfaringer fra tidligere års Nordic Game Day i Danmark, med jer. Hvad virker og hvad virker ikke, når man gerne vil flage for spilmediet på bibliotekerne? Grib endelig fat i os, vi sparrer gerne med ideer til events, konkurrencer, kodeskoler m.m. samt stiller vores netværk til spiludviklere, spilanmeldere og spildistributører til rådighed.
arbejdsgruppe-billede

Nedenfor finder I en kort præsentation af gruppen, med kontaktadresser.

Og sidst men ikke mindst. Tilmeld jer Nordic Game Day her: https://fi.surveymonkey.com/r/ngd2016
Find os også her: https://nordicgameday.wordpress.com/
og her: https://www.facebook.com/nordicgameday/

Kristian Jessen
Mit navn er Kristian Jessen – og jeg er nørd. Privat og på Aalborg Bibliotekerne har jeg været så heldig at arbejde med spil og nørdkulturer. Jeg har lavet alt lige fra Pokemon kortspil, til arrangør af computerspilsturneringer til bare almindelig vedligeholdelse af bibliotekets spilmaskiner.
Jeg har nu været med til at afholde Nordic Game Day tre gange, og hver gang har det været fedt for biblioteket at inspirere til og fortælle alle børn (specielt drengene), at biblioteket faktisk er et fedt sted at komme og spille. Det at formidle biblioteket som spilrum er en naturlig ting for os i Aalborg, og jeg tror at vores succes med at få mange unge drenge til at komme i biblioteksrummet skyldes, at biblioteket har haft nogle gode rammer for at sidde, spille og hygge med hinanden – på tværs af alder, etnicitet & sprog.
Kristian: kristian.jessen@aalborg.dk

Chrisstoffer Daniel Paluszewski
Mit navn er Chrisstoffer og jeg har firkantede øjne. Til hverdag arbejder jeg med at udvikle
spilprofilen hos Vangede Spilbibliotek, hvor vi spiller på alt lige fra de klassiske 8bit spil til de nye gaming og eSports titler. Jeg er en af hovedklodserne som afvikler Europamesterskaberne i Tetris i Danmark og sætter liv til endnu en tidlig klassiker, når der afvikles DM i PONG, i Vangede. Spilleglæde er livsglæde og der går ikke én dag, uden jeg trykker på knapper og prøver at sprede det interaktive medie. Udover mit job som kulturformidler på Vangede Spilbibliotek, så er jeg også én af de to bedste venner, som har startet Bip Bip Bar på Nørrebro, hvor vi sætter highscores på de super coole arkade maskiner og pinball/flippermaskiner.
CDP@gentofte.dk

Sonny Hansen
Har været børn/unge bibliotekar på Vigerslev Bibliotek (Københavns biblioteker) i 5 år, med fokus på spil, teknologi & medier og at bringe den fysiske verden sammen med den digitale. Jeg har bl.a. været med til at starte Copenhagen Fab Lab, FabSchool & FabCreation som var et af Danmarks første offentlige makerspaces. Jeg var i 2012 med til at starte nørdfestivalen GeekCore som i år afholdes for 4. gang.
Jeg har, sammen med Kirsebærhavens Skole, lavet Kir SuperLab – et fælles makerspace i miniudgave og er her afdelingskaptajn i Coding Pirates #Valby.
Jeg har efterhånden lavet et hav af projekter og arrangementer med spil & teknologi i fokus. Min store passion er gaming. Ikke som konkurrence men som kulturel oplevelse. Alle bør opleve suset i maven første gang man hopper ud fra et tårn i ”Assassins Creed”, følelsen af fællesskab og succes første gang man besejrer C´thun i ”World of Warcraft”, den mindblowing oplevelse af fortællingen i ”The Last of Us” eller pageturner-effekten når man bare lige skal have en tur til i Civilization.

Spil, læsning, medier, teknologi, kodning, litteratur, literacy, oplevelse, erfaring hænger alt sammen og alle bør have mulighed for at opleve det. Folkebiblioteket er lige præcis det sted, hvor alle får mulighed. Nordic Game Day er en mulighed for at sætte fokus på spillenes muligheder og oplevelser”.
ZKOU@kff.kk.dk

Steen Nielsen
Børnebibliotekar og Gamebrarian på Dokk1 i Aarhus med et hjerte der brænder for spil til store og små. Siden 2009 har jeg arbejdet med spilformidling med særligt fokus på at præsentere det utroligt alsidige spilmiljø, lige fra arkadekultur til spiludvikling og fremtidens spilskabere.
Steen: stni@aarhus.dk

Lone Munkeberg
Projektleder i Medierådet for Børn & Unge og dansk koordinator af Nordic Game Day 2016. Jeg har i knap 18 år forhandlet udlånsrettigheder på computerspil til de danske biblioteker, testet og leget en hel masse. Ikke kun fordi det var en del af jobbet, men fordi jeg ganske enkelt er helt tosset med at spille. Spil skaber broer, ikke kun imellem os som mennesker, men spilmediet formår også at tage noget af det bedste fra andre medier, og forene det i interaktive oplevelser. Som projektleder i Medierådet arbejder jeg med en bredere dagsorden, som bl.a. omfatter spil og media literacy. Det er mit håb, at vi med Nordic Game Day får koblet den digitale og analoge spilverden med kodeskoler, 3D print og VR.

Posted in Denmark | 1 Comment